Socioteknisk Bil

Vi fik til opgave at designe en bil ud fra enten den Informations Teoretiske, den Sociotekniske eller Fagpolitiske skole. Vi har valgt at gå ud fra den Sociotekniske skole, hvis grundprincipper er at kunne skabe større produktivitet ved at have glade og tilfredse medarbejdere. Ved at lytte til medarbejdernes behov, motiveres de, hvilket fører til en øget produktivitet.

Vi har taget udgangspunkt i et ”point system” som vi har inkorporeret i vores sociotekniske bil. Ved hjælp af GPS zoner, registrerer systemet bilens hastighed og bliver den lovlige fartgrænse ikke overholdt, bliver man trukket i ”Traffic Credits”. Kører man derimod som fartgrænserne tillader, optjener man Credits. Vi kunne forstille os, at disse Credits kunne omregnes til fradrag på bilens miljøafgift.

På denne måde, motiveres bilens ejer til at overholde fartgrænserne. Disse Credits fungerer hermed som en gulerod for bilisten. Staten, set som ledelse, får hermed øget sikkerhed på vejene ved at give bilisten, her set som medarbejder, indflydelse på hvor meget han skal betale.

SE EKSEMPEL HER:

Interaction design as a design tradition

Designer:
Del af et team / aktør i team (projektleder) bricoleur.

‘Thoughtful designer’: Designeren er reflekterende, kritisk bevidst om designprocessen og bruger sine værktøjer omhyggeligt og objektivt.

Bevæggrund:
Linket mellem menneske og maskine (HCI, Human Computer Interaction)
At udelukke de forkerte løsningsmodeller af klientens dilemma.

Analysedomæne:
(Unclaimed Recources – finde recourcer der lugter lidt af maskine, men er menneske og som man ikke er bevidste om). Domænet man tager udgangspunkt i. Hvis man skal løse en opgave, hvad skal der kigges på?

Metafor:
Digitalt, teamwork

Magt/middel:
Teamwork. Alle led involveres i løbet af processen.

Forhandling / Evnen til externalisering. Designeren skal kunne sætte sig igennem og kunne formidle sin faglige viden til dem der indgår i designprocessen. Dette kaldes god kommunikation og artikulation.

Ledelse:
Konstant dialog på alle plan.

Fundament:
Tradition og trancendens: Designeren ønsker at skabe ændring i det eksisterende, men på baggrund af det eksisterende, så brugeren kan opfatte og forstå designet efter intentionen. Altså en flydende overgang! Det sker bl.a vha. etnografiske feltstudier, hvor man kan nærlæse brugerens reaktion på designet.

Kritik punkter:
Ressourcekrævende?

Designeren er pålagt begrænsinger, hvilket selvfølgelig afspejler designprocessen og det endelige produkt.

F.eks er restriktion af budget ikke nødvendigvis et kritikpunkt, da det kan virke som katalysator i designprocessen.