Photoshop Collager

Her er resultatet af vores Photoshop collage øvelser.

LARS:

MARTIN:

Scenarieformer

Nu scenarie:
En dokumentation af virkeligheden, som vi ser den eks. i form af storyboard.

Indicative scenarie: Lave forandringsmuligheder. Se muligheder i de scenarier, man opstiller, uden at man ved, hvad man går efter fra starten. Det er lidt et “observations” scenarie.

Optitative scenarie: Eksempel: “Story Torch” og “Philips Scenario Example III” – den findes ikke i virkeligheden, men den viser, hvad tanken er bag designet med en mockup/prototype.

De tre scenarier er forskellige trin i designprocessen, der overlapper hinanden.

I vores opgave bruger vi de tre omtalte scenarieformer: nu scenariet, det indicative scenarie og det optitative scenarie. I nu scenariet dokumenterer vi med et storyboard, hvordan livet på banegårdpladsen udfolder sig til dagligt. Vores nu scenarie virker som en form for dokumentation, hvor vi endnu ikke tager stilling til muligheder og fremtidige ændringer. Dette fører os til det indicative scenarie. Her ser vi de mange muligheder og tager aktivt stilling til vores vision og de muligheder, der understøtter denne. Sidst i designprocessen bevæger vi os over i det optitative scenarie, hvor vi er bevidste om de ændringsmuligheder, vi vil arbejde med, hvilket udmunder i en mockup/visualisering.

Philips Scenario Example II – unremarkable computing

Agenten: Moderen, da hun er den primære aktive hovedperson.

Setting: Hjemmet, herunder hallen, køkkenet, legeværelset osv. Den primære setting er hjemmet, den sekundære setting er Paris, hvor Peter befinder sig. Kronologisk – der bliver sprunget i sted (Paris), da hun har kontakt til Peter.

Mål: At gøre livet lettere for familien. Spare tid for personerne f.eks. med indkøbslisten, højne sikkerheden ved døren osv. Effektivisere familiens liv.

Plot: Integration af de digitale artefakter i vores hverdag. Udfra en informationsteoretisk erkendelsesinteresse.

HCI opfattelsen: Teknologien sker på bekostning af nogle menneskelige relationer mellem ægteparret og mor/datter. HHCI’en sker i tilfældene, hvor moderen taler med sin mand, og da hun via datterens skærm hilser på hende.

Status på obligatorisk Opgave 1

Vi er så småt kommet igang med opgaven og vil kort lige rende igennem hvad vi har lavet indtil videre. Vi har været i dialog med Århus Stiftstidende vedr. deres visioner og hensigter med LED Skærmen. I den forbindelse har vi iagtaget folk omkring på pladsen og fotograferet dem. Ligeledes har vi taget billeder af vores genstand, toget, og forsøgt at danne os tanker omkring hvordan det kunne indgå i selve opgaven.

Etnografisk inspirerede feltstudier i Storcenter Nord

Vi besluttede os for at observere en Falck ansat, der fra sin stand solgte Falck abonnementer til forbipasserende. Vi fik hans samtykke til at observere ham i hans arbejde og fandt en observationsplads ved siden af en søjle. Vi ville gerne kunne foretage vores observationer fra en diskret plads, så vores Falck mand ikke blev forstyrret i sit arbejde, og så vi undgik at påvirke hans og hans kunders adfærd, hvilket ville give os mere brugbare observationer. Vi delte os derefter hurtigt op i 2 grupper. Den ene gruppe observerede kundernes adfærd ved siden af søjlen indenfor lydhør afstand, og den anden gruppe satte sig ind i bistroen, hvor udsynet var større.

Vi iagttog Falckmanden og de forbipasserende i ca. 30 min., og i alt 15 personer var i kontakt med Falckmanden. Måske pga. tidspunktet for vores observationer (mandag formiddag) var langt de fleste kunder ældre forbipasserende (typisk pensionister eller folk på knap 50 år).
Kun 3 personer henvendte sig til Falckmanden (for at spørge om vej), og resten blev opsøgt af den Falck ansatte. De resterende 12 personer afslog alle at høre nærmere om abonnementerne med begrundelse i, at de havde abonnement i forvejen og derfor ikke havde behov for et nyt abonnement, eller at de ikke havde tid til at stoppe op.

Vi observerede folks adfærd, når de nærmede sig Falck standen. Fælles for de fleste af disse personer var deres generelle kropsprog. Så snart det gik op for folk, at der var tale om en Falck stand, slog de blikket ned, ændrede færdselsretning, begyndte at snakke sammen for ikke at blive forstyrret og signalerede på alle måder et lukket kropsprog. Hvis de alligevel fik en henvendelse, satte de fleste tempoet op og takkede nej. Vi kunne tydeligt se en forskel på folks adfærd, idet de nærmede sig standen, og hvordan de opførte sig, når de var nået forbi standen.

Farvepalet

Vi har hver især kreeret en farvepalet som indeholder nogle af Ittens 7 kontrastprincipper. Det være sig:

• Egenkontrast (Contrast of hue)
• Lys og mørke (Light-dark contrast)
• Kulde og varme (Cold-warm contrast)
• Komplementær (Complementary contrast)
• Simultankontrast (Simultanious contrast)
• Kvalitetskontrast (Contrast of saturation)
• Kvantitetskontrast (Contrast of extension)

Bagefter skulle vi indfange farverne fra vores palet i et fotografi.

Her under ses vores farvepaletter, samt billedet hvor farverne indgår.

MARTIN:

METTE:

I både farvepalet og billede kan man finde kulde-varme kontrast i form af den røde og blå farve. Lys-mørke kontrast i form af den lyse gule farve og den sorte, og man får næsten indtryk af, at formerne lyser mere op fordi det er et udklip af en lampe. 
NAN:

LARS:
 

Socioteknisk Bil

Vi fik til opgave at designe en bil ud fra enten den Informations Teoretiske, den Sociotekniske eller Fagpolitiske skole. Vi har valgt at gå ud fra den Sociotekniske skole, hvis grundprincipper er at kunne skabe større produktivitet ved at have glade og tilfredse medarbejdere. Ved at lytte til medarbejdernes behov, motiveres de, hvilket fører til en øget produktivitet.

Vi har taget udgangspunkt i et ”point system” som vi har inkorporeret i vores sociotekniske bil. Ved hjælp af GPS zoner, registrerer systemet bilens hastighed og bliver den lovlige fartgrænse ikke overholdt, bliver man trukket i ”Traffic Credits”. Kører man derimod som fartgrænserne tillader, optjener man Credits. Vi kunne forstille os, at disse Credits kunne omregnes til fradrag på bilens miljøafgift.

På denne måde, motiveres bilens ejer til at overholde fartgrænserne. Disse Credits fungerer hermed som en gulerod for bilisten. Staten, set som ledelse, får hermed øget sikkerhed på vejene ved at give bilisten, her set som medarbejder, indflydelse på hvor meget han skal betale.

SE EKSEMPEL HER: